Hvorfor taender man lys i kirker? Historie og symbolik

Lyset som universelt symbol paa det hellige

Siden civilisationens begyndelse har lys vaeret forbundet med det guddommelige. Laenge foer kristendommen var graeske, romerske og aegyptiske templer oplyst af flammer til aere for guderne. Denne forbindelse mellem lys og det hellige er dybt forankret i den menneskelige psyke: lyset fordriver moerket, symboliserer haab og vejleder sjaeelene.

I den kristne tradition faar denne symbolik en saerlig dimension. Kristus beskrives selv som "verdens lys" (Johannes 8:12). At taende et lys i en kirke er at deltage i dette lys, det er at saette en synlig og haandgribelig troens gestus.

Votivlysenes oprindelse

Traditionen med at taende votivlys (fra latin votum, loefte) gaar tilbage til kristendommens foerste aarhundreder. Allerede fra det 4. aarhundrede taendte de troende lys foran martyrernes grave og helgenernes relikvier. Denne gestus havde flere betydninger:

• Den fortlaengede boen: lyset fortsaetter med at braende efter den troendes afgang, symboliserende en boen der varer ved
• Offergaven: i en tid hvor voks var dyrt, repraesenterede det at ofre et lys et materielt offer
• Naervaeeret: flammen "holder selskab" med den helgen eller Jomfruen den er placeret foran
• Vidnesbyrdet: hver taendt flamme er en synlig fromhedshandling

Fra middelalderen til moderne tid

I middelalderen bliver brugen af votivlys udbredt i hele det kristne Europa. Sidekappellerne i katedraler og sognekirker fyldes med lysestager, hvor de troende kommer for at taende et lys mens de formulerer deres boedeintention: helbredelse af en naerstaanende, et vellykket rejse, tak for en modtaget naade.

Tridentinerkoncilet (1545-1563) bekraefter og opfordrer til denne praksis, der nu er en integreret del af den katolske folkelige fromhed. Andagtslys bliver et centralt element i den troendes religioese oplevelse.

Hvad teologien siger

Fra et teologisk synspunkt er votivlyset ikke en magisk genstand. Kirken laerer, at det ikke er flammen i sig selv der baerer boennen, men den troendes intention. Gestussen med at taende et lys er et sakramentale — et helligt tegn der disponerer hjertet til at modtage naaden.

Den Katolske Kirkes Katekismus minder om, at sakramentalier "forbereder til at modtage naaden og disponerer til at samarbejde med den" (§1670). Lyset er altSaa en stoeette, en konkret gestus der ledsager den indre boen.

Dette punkt er vaesentligt: det er lyset og intentionen der taeller, ikke den kemiske forbraendingsproces af voks.

Votivgestussens fire dimensioner

1. Den aandelige dimension

At taende et lys er at betro en intention til Gud. Flammen — eller LED-lyset — materialiserer denne intention og giver den en fysisk tilstedevaerelse i det hellige rum.

2. Den faellesskabsmaessige dimension

En lysestage pyntet med mange lys vidner om boennens faellesskab. Hvert lys repraesenterer en person, en intention, en historie. Den troende der traeder ind i kirken ser, at vedkommende ikke er alene i sin henvendelse.

3. Den aestetiske dimension

Lysenes flakkende skin skaber en andagtens atmosfaere der er fremmende for boen. Det blodgoer rummet, skaber skygger og refleksioner der inviterer til inderlighed.

4. Den tidslige dimension

Lyset der fortsaetter med at braende efter den troendes afgang symboliserer en boen der ikke slukkes. Med 5 timers varighed per tryk bevarer LumignonLEDs LED-lys perfekt denne tidslige dimension.

Hvorfor LED bevarer traditionens essens

Overgangen til LED-lys vaekker til tider legitime spoergsmaal. Dog, naar man vender tilbage til traditionens essens, bevarer LED alle de grundlaeggende elementer:

• Lyset er til stede: det er det der symboliserer boennen, ikke forbraendingen
• Gestussen er bevaret: den troende trykker paa en knap, som man ville taende en vaege
• Varigheden er respekteret: hver LED forbliver taendt i 5 timer, som et stearinlys
• Skoenheden er intakt: moderne LED'er gengiver trofast den varme flammes udseende
• Atmosfaeren er bevaret: den andagt en lysestage fyldt med gyldne lys giver er identisk

Som en schweizisk sognepraest sagde efter installationen af sin LumignonLED-lysestage: "De troende kommer stadig og taender deres lys med samme fromhed. Boennen har ikke aendret sig, kun mediet har udviklet sig."

For at uddybe spoergsmaalet om kompatibiliteten mellem LED og boen har vi dedikeret en saerskilt artikel.